Der bliver skrevet meget om Google+ i øjeblikket. Hvad kan den, hvad er den, hvordan bliver fremtiden, hvorfor kommer din mor ikke til at bruge den, og hvorfor er det den æder Twitter engang i fremtiden ?
Der er rigtig mange gode betragtninger, og der er rigtig mange gode forslag. Erfaringen viser dog, at det der med at spå om fremtiden, det går ikke helt.
Så det vil jeg lade være med i denne blogpost.
I stedet vil jeg fokusere lidt på potentialet ved Google+, og hvorfor jeg mener det KUNNE blive en bestemmende faktor som platform. Og hvorfor jeg tror din mor så alligevel kommer til at bruge Google+ 
Eller i det mindste hvorfor jeg mener tjenesten har potentialet til at hun gør det.
Jeg håber du er læselysten, for nu introducerer jeg: Wall Of Text !
Konkurrenterne – hvordan ser verden ud nu ?
I stort set alle de ting der skrives om Google+, bliver der primært sammenlignet med to andre platforme: Twitter og Facebook. Jeg tror den første, af samme grunde som Jon Lund også påpeger. Der er simpelthen nogle mekanismer der virker på samme måde – og de giver mening.
Omvendt, så er designet jo nærmest rippet direkte fra Facebook (gad vide hvornår vi ser den første krigshandling på ”the corporate battlefield” aka ”The Legal Departments” ?). Og derfor vil sammenligningen uden tvivl også opstå der.
Men hvis sammenligninger skal give mening, så synes jeg vi er nødt til at kigge på det komplette billede – og Google har en del andre services. De services kender folk, de bruger dem, men de er – med det sociale internets optik – ikke særlig godt integreret.
- GTalk: Nærmeste/største konkurrenter må være andre IM/VoIP tjenester. FaceTime, Skype, Windows Live Messenger. Egentlig ikke på grund af instant messaging delen. Jeg er nemlig overbevist om at vi ser instant messaging tjenester dø en stille død, for at blive erstattet af andre socialt understøttende platforme og medier (jeg mener faktisk allerede det i høj grad er sket). Men på grund af voice/video delen.
- Docs: Nærmeste/største konkurrenter må være Office 365 og Zoho. Og for at det ikke skal være helt løgn, så kan Docs potentielt blive en udfordring for tjenester som Dropbox, SugarSync og Box.net (da man jo kan bruge Docs til at dele/lagre filer).
- Picasa: Nærmeste konkurrent må her være Flickr – men med stærke fangarme hen mod tjenester som Instagram ogPicplz.
- Gmail: Nærmeste konkurrenter er vel egentlig samtlige andre hostede mailtjenester.
- Sites: Google virker til at have sigtet mod små lokale sites man kan bruge sammen. Det er bare aldrig rigtig lykkedes dem at implementere noget der rent faktisk virker. Men konkurrenter kunne være tjenester a la Groupsite, Podio etc.
- Places: Her må vi sige at det er noget a la FourSquare eller Gowalla.
Så er der de andre mere nichede tjenester som Feedburner og Analytics.
Der er de integrerede og mere underliggende services, som kalender og kontakter.
Sidst men ikke mindst, er der Youtube. Men det er egentlig ikke selve YouTube delen der er så interessant: Det er YouTube Live. Mere om hvorfor det er så interessant, lige om lidt.
Man må under ingen omstændigheder glemme Android og Google’s mobile produkter – de kommer til at spille en kæmpe rolle. Men det er en lidt anden snak, og det er af samme grund jeg ikke uddyber
Hvor jeg ser potentialet
Jeg har været, og er, glad for Googles services. Men jeg er i DEN grad træt af, at de på det strategiske niveau har virket nærmest apatiske. De har nærmest ageret efter devisen: Vi har jo search, der tjener vi penge. Lad os bare lave nogle tjenester uden om, sådan lidt løst, og så lade være med at drage nytte af synergi effekten. I hvert fald synes jeg ikke det har været åbenlyst hvad Google ville, og hvor de styrer hen.
Det synes jeg, at jeg får et glimt af med Google+, for det det i virkeligheden har muligheden for at gøre er, at binde alle Google’s services sammen. At gøre dem synlige og sammenhængende. At endelig skabe den synergieffekt Google burde have udnyttet for længe siden.
Og det er her jeg tror Google+ kommer til at gøre den helt store forskel.
Transformers 4: Zee Internets
Hvad kunne der så ske, når alle de små services pludselig får en samlet stemme, og vågner op til dåd ?
Hvis vi ser bort fra de helt almindelige ting, som at dele billeder og statusbeskeder – det må vi forvente er grundfunktionalitet i en tjeneste som Google+, så prøv at forestille dig følgende:
Du logger ind på din Google+ og ser noget i din stream der fanger din interesse. Du kender nogen, enten løst, som en del af din vennekreds, eller muligvis en samarbejdspartner, du ved har samme interesse som dig.
Du laver et hangout til dig og vedkomne, hvor I snakker lidt om hvordan I kunne lave noget sammen om det pågældende emne.
Nogen i enten din eller den andens cirkel ser, at I har lavet et hangout om emnet – og joiner det. De vil gerne være med.
Det eskalerer, og I beslutter jer for at lave en lidt mere koordineret indsats. Så hvad gør I ? I aftaler at lave et lille projekt sammen. Det kunne være, at man kunne eskalere et hangout til et ”project space” af en art (det kan man ikke endnu, men nu leger vi bare tankespind).
Det der svarer til et Google Apps site bliver lavet ud fra en template der hedder ”samarbejde” – sitet er selvfølgelig 100% integreret med Google+ og de andre services i Googles økosystem. Det er nu jeres lidt mere permanente hangout.
I jeres nye project space bruger I så Docs, Tasks, Contacts og Calendar – Google har bundet det sammen, så I har mulighed for at producere og koordinere i det, baseret på deres eksisterende tjenester.
I skal ud omkring og researche lidt på lokationer. Så I er ude omkring og tage billeder. Billederne ryger selvfølgelig i Picasa og deles med de andre. Og de er geotagged, det er klart.
Den ene i jeres gruppe kom for sent og I skulle mødes et andet sted – Han kan via den nu ikke længere selvstændige tjeneste Latitude se, at I er et andet sted end han forventede, så han trykker ”find derhen”, og Google Maps plotter en rute dertil – ruten ændrer sig selvfølgelig automatisk med, at nye Latitude positioner når hans mobil.
Tiden oprinder hvor jeres projekt munder ud i en reel event. Billeder tages. De tagges selvfølgelig, gemmes i jeres egne picasa tjenester – men publiceres via Google+. Det samme sker selvfølgelig for videoer – men muligvis i din egen YouTube kanal. Og når nu vi er ved YouTube, så nævnte jeg jo YouTube Live. Kender I Qik,Bambuser osv. ? Live video streaming, der efterfølgende gemmes i din egen kanal. Det ville da være fuldstændig tosset af Google, ikke at give en lignende funktionalitet. Du starter en live streaming, den publiceres via Google+, du stopper den – videoen gemmes i din YouTube kanal, og publiceres selvfølgelig også via Google+. Med lokationsinfo og tags, så de kan findes igen.
Du har altså her, muligheden for at gøre noget som hverken Twitter eller Facebook kan i dag: Nemlig at skabe forbindelser på kryds og tværs (det kan Twitter) af dine netværk, fjerne barrieren for at kommunikere og koordinere en indsats omkring et emne (det kan Facebook til en vis, begrænset, grad), og producere/persistere det indhold der skal til for, at handlingen får en længerevarende substans.
Forskellen ligger i, at Google+ agerer det sociale lag der gør, at muligheden for at kommunikere, dele og koordinere, bliver noget man bare gør. Der er ikke længere nogle manuelle skridt involveret i, at rapportere til din omgangskreds hvad det egentlig er du gør, hvem du gør det med, og hvordan I gør det.
Her ser jeg gigantisk potentiale for Google – og det i en grad hvor ingen anden tjeneste umiddelbart kan følge med, når man ser på det samlede potentiale for hvordan Google kan udvikle og bruge deres tjenester (vi skal huske at her også tænke på deres strategi for Chrome notebooks, og Android mobile devices).
Open sesame !
Hvad så med alle de andre ? Google siger jo selv de ikke skal være onde – ”Don’t be evil”. Så det kan næppe gå hånd i hånd med deres værdier, at de skal overtage verden på bekostning af alle andre (og ja, de er jo en forretning, og forretninger skal tjene penge).
Heldigvis har Google historisk set en ganske god trackrecord for, at lade andre komme til fadet også.
Vi kan jo se på deres Marketplace, som åbner op for, at 3. parts tjenester kan integrere med deres eksisterende services. Så hvis nu man ikke liiiige gider at bruge Googles billedtjeneste, kunne man jo bare bruge Instagram, Picplz, Flickr eller en helt fjerde, som så kunne integrere. Synes man ikke liiige Google Tasks er særlig brugbare, så kunne man jo lade Wunderlist, Remember The Milk eller Producteev integrere. Eller et decideret projektstyringsværktøj. Eller hvad ens behov nu er.
Hvad har man så, hvis man regner det med ind i billedet ?
Jo så har man en samlet kerneplatform, der lader dig koordinere, kommunikere og producere uden barrierer. Og det kan være både ved dit skrivebord, og ude i verden. Dertil tilsætter du så et rigt økosystem af tjenester, der kan bruges både via egen mobil klient, samt via Googles tjenester selv.
Og det kan bruges af alle: Både dem der bare vil dele billeder og statusopdateringer, samt dem der gerne vil lidt mere. Det positive er, at er man bare en af dem der deler billeder og status opdateringer, og vil man en dag mere – så kan man. Derfor tror jeg, at platformen kunne være så attraktiv, at flere og flere vil bruge sådan en platform – og det vil trække flere og flere med.
Shirky taler om kognitivt overskud. Tænk på hvor meget af det overskud, der kan realiseres når man fjerner barrieren for at gøre noget. Og ikke bare gøre noget. Men gøre noget sammen, på tværs af interesser, forbindelser, kulturer og geografi.
Det kunne munde ud i kollaborativt overskud.
Jeg synes det er spændende at tænke den fremtid, og mine forhåbninger er, at det er den vej vi går. Om så det er med Google eller ej, og om det bliver pga. Google+ eller ej.
Fremtiden er lys, uanset 
Hvad er dine tanker om Google+ ? Kommer du til at bruge det, og hvordan ser du fremtiden for Google+ ?
