Minianmeldelse: Jobs af Walter Isaacson

Den 12. december var mine forældre så søde at forære mig en Kindle i julegave. Det tweetede jeg:

Hov for Sørensen ! Hvad ankom en dag tidligere, og landede på mit bord ? Tak for julegave far og mor instagr.am/p/Yv090/

— Jacob Saaby Nielsen (@jsaaby) December 12, 2011

Der gik ikke så lang tid, så svarede @GyldendalEbog:

@jsaaby Tillykke! Den er også dejlig. Er der noget du kunne tænke dig at læse på den? gyldendal.dk/digitale-boger…

— Gyldendals e-bøger (@GyldendalEbog) December 12, 2011

De forærede mig Jobs biografien som velkomstgave i ebogsverdenen (og 1000 tak !).

Ind gennem Calibre den røg, og over på min Kindle. Det blev den første ebog jeg læste på min Kindle. Og det blev en rigtig god oplevelse. Men det var også en oplevelse der lige skulle bundfælde sig i 2-3 dage, hvor jeg har tænkt og bearbejdet de tanker og følelser jeg har haft mens jeg læste bogen.

Mit første møde med Apple

Der tilbage i 90′er ne mødte jeg en super fin fyr der hedder Frank. Frank var (er !), foruden at være en cool fyr, også ejer af en Apple Newton. Jeg ved godt Jobs ifølge biografien ikke var glad for Newton. Jeg synes den var fantastisk. Dengang var jeg Palm fanboy, og da jeg mødte Newton var jeg solgt – lige på stedet.

Voldstilet laptop

Jeg har ikke altid været en Apple fanboy. Mit eget første rigtige møde med Apple, var en PowerBook G3 jeg havde, da jeg i sin tid arbejdede hos KPMG. Jeg valgte den mest for at prøve noget andet. Også fordi den var lidt lækker i sit nubrede sorte gummi og de buede former. Der var ingen tvivl om at den skilte sig ud. Style in a box. Jeg var ikke glad for at skulle af med den, da hele firmaet skiftede til Windows 2000 og standardiserede laptops.

Min mobilverden blev rystet

Mit næste møde var tidlig 2008, da jeg fik mulighed for, at få en iPhone 2G. Jeg har den i øvrigt stadig. Den virker, men virker ikke – for det er en låst UK version (Kan man egentlig stadig jailbreake sådan en, uden at have det originale SIM kort, og hvilken iOS version er seneste tilgængelige ?). Jeg husker faktisk ikke engang længere hvad jeg havde af mobiltelefon dengang. Jeg tror nok det var noget Windows Mobile 6 baseret. Mit syn på mobiltelefoner, mobildesign og brugbarhed blev rystet i smadder og redefineret. Det var en fantastisk oplevelse !

For the record, så synes jeg stadig det er deres mest succesfulde design til dato, hvad angår bagsiden. Materialet oser af soliditet, og de afrundede former gør den lækker at røre ved. Kunne jeg få den, med forsiden fra en iPhone 4/S, ville jeg være lykkelig. Foreløbig har jeg været fanboy lige siden – og mit eneste break fra iPhone var da jeg ville udfordre min Apple holdning lidt før iPhone 4 kom på markedet, ved at købe en HTC Desire. Det endte med to måneders dobbelt abonnement – for jeg kunne ikke holde alternativet ud, og MÅTTE tilbage til iPhone.

Integrated beauty

Samme år jeg fik den originale iPhone, fik jeg mulighed for, at få en ny maskine via de her medarbejder pc ordninger. Jeg tænkte: Vi har 3 pc’ere derhjemme. Jeg kender hele opgraderingsracet. Jeg kender vedligeholdelsesgraden. Og jeg gider faktisk ikke også være sysadmin når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg prøver den iMac der. Der gik 5 dage, så var 16 års Windowsbrug slettet, og jeg skal aldrig selv have en Windows pc igen (jeg arbejder med dem til daglig, det er nok for mig ).

Jobs og Ive har i min verden helt ret mht. det at imputere følelser hos folk der bruger Apple produkter, ved bl.a. at lade præsentation og indpakning være en del af oplevelsen. Og det var lige nøjagtigt det der skete med mig: Da jeg satte iMac’en til (jeg ryddede faktisk skrivebordet af samme grund, for den var så smuk at der ikke skulle være rod omkring den) og tændte, gik de 24″ prompte igang med at byde mig velkommen og vise mig sine smukke pixels.

Jeg har den stadig, og disse ord er skrevet på den. Jeg ville gerne have den nye 27″, men bortset fra video/foto arbejdet så er det stadig en fremragende maskine her 3,5 år efter. Og uden anden hardware opgradering end de 4Gb ram jeg smed i den da jeg fik den. Som almindelig PC bruger ved man godt, at det i sig selv er imponerende ikke at behøve opgradere sin hardware i 3,5 år.

Nåmen, bogen…

Igennem noget der ligner små 14 år har jeg rendt ind i Apple on and off. De sidste 3 år har det været seriøst. I biografien kommer du med helt fra de tidlige dage hvor Jobs begyndte at danne den personlighed, der desværre også var med til at tage ham fra os, alt for tidligt. Du bliver præsenteret for de helt tidlige oplevelser med design, som det typehus hans forældre købte. Du bliver præsenteret for hans opdagelse af zen, hans rejser til Indien, hans LSD trip og hans eksperimenter med faste og kun at spise bestemte fødevarer.

Hans møde med nørden Steve Wozniak, og et kæmpe persongalleri der fik både positiv og negativ betydning for hans liv. Her iblandt hans kone Laurene Powell, og hans børn.

Hvordan Apple startede. Hvordan Jobs blev presset ud af Sculley. Hvordan han startede NeXT. Hvordan han involverede sig i Pixar. Og hvordan hans og Apple’s tur op af bjerget, til på et tidspunkt at være verdens mest værdifulde firma, var.

Du bliver også præsenteret for et selvoptaget, hidsigt, ildelugtende, manipulerende tudefjæs af et røvhul der altid havde ret. I hvert fald ifølge ham selv. En der er indbegrebet af noget jeg hader inderligt når nogen gør ved mig: Ham der får præsenteret din ide, fortæller dig det er noget lort, og kommer tilbage med ideen som om den var hans, 1 uge efter.

Men også en mand der var ansvarlig for en virksomhedskultur, hvor man havde en pirattankegang. Altså, ikke softwarepirateri. Mere i form af “du kan sige hvad du vil, hvis vi mener anderledes, så gør vi det i stedet”.

I bogen er et fint eksempel fra da Apple for første gang skulle have et 3,5″ drev i en Apple. Steve insisterede på et billigt drev fra et firma der havde licenseret teknologien fra Sony. Hans ingeniør havde godt en ide om, at det ville de aldrig nå, og lavede en “hvad nu hvis” aftale med Sony.

Da tiden oprandt, og Steve godt kunne se at produktet ville blive lanceret 1-1,5 år senere pga. beslutningen, fortalte ingeniøren ham at han var gået bag ryggen på Jobs. Hvortil Jobs med et smil udbrød:

 ”Dit dumme svin !”. Det er vigtigt at have den dimension med, når man uværgeligt kommer til at dømme ham – om så det er i positiv eller negativ retning.

Don’t

Nu kan du så sidde her og tænke: Jeg fik jo ret. Manden var et dumt svin, og jeg har ret til at hade hans lukkede lortesystemer.

Do

Du skulle nu unde dig selv at møde den anden side af Steve Jobs – også selvom du er robotdreng eller vinduespudser. For der var en anden side. Manden var, som bogen giver indtryk af, meget binær.

Der var sluk, der var tænd. Der var god, der var ond. Der var fantastisk, der var lort.

I bogen får du forklaret hvorfor han kom frem til, at produkter skal lukkes – det var ikke bare fordi han var manisk omkring det at kontrollere. Det var mening med galskaben. Det handlede om at kontrollere produktet i sådan en grad, at alle designmæssige overvejelser enten blev taget eller afvist.

At presse hans omgivelser til at gøre det umulige, for at opnå det perfekte (husk nu, enten var det noget lort, eller også var det perfekt ). For at realisere hans vision. For at skabe en oplevelse.

Det var det han gjorde. Han skabte oplevelser. Noget jeg gennem bogen fik indtrykket af, var et helt klart resultat af hans evne til, og ønske om, at lade kunst og teknologi mødes. Jeg kan godt mærke det.

Jeg kan mærke det i mit forhold til Apple’s produkter. Alle andre produkter er som regel værktøjer. Mine Apple produkter har jeg følelser for. Hvis vi ser ud over de identitetsskabende elementer, så er der også oplevelserne. Som med mennesker får man opbygget en form for følelsesmæssig relation og baggage. Nej ok – hverken Apple eller deres produkter er perfekte, men overall forankrer både form og funktion sig så meget i mit liv, at de heller ikke behøver være det. For de er, langt hen ad vejen, ret tæt på – set med mine Apple elskende forbrugerøjne.

Og det bør de også være. Det bliver i bogen tydeligt hvor meget livsblod, kærlighed og energi Steve Jobs lagde i både virksomhed, produkter og udtryk. Det gælder både Apple, NeXT og Pixar. Apple’s succes og produkter er ingen tilfældighed. Virksomheden er blevet til på en vision om at lave produkter der ville ændre verden. Produkterne har ændret verden. De har også ændret min verden.

De har ændret min holdning til åben og lukket. De har ændret min holdning til at lave ting der giver værdi. De har ændret min holdning til hvor meget tid man bør lægge i præsentationen af de ting man producerer. Og set med fag-øjne, har de grundlæggende pillet ved mit verdenssyn, og tilgangen til mit arbejde.

Et sted udtrykker Steve (efter at have læst bogen er vi selvfølgelig på fornavn, i min verden er vi “like this” ), at folk vil gerne have Apple til at udføre alt det avancerede, så brugerne blot behøver koncentrere sig om at skabe deres eget indhold, og egentlig bare nyde livet.

Det er en meget præcis skildring af min oplevelse som Apple bruger. For mig er det en god ting. Jeg kan give slip, bruge og have det sjovt, uden at skulle nørde løs. Noget jeg så rigeligt gør i mit arbejde. Det er min egen lille beskyttede have med legeplads, hvor jeg egentlig bare skal bestemme mig for hvilket stykke legetøj jeg skal have det sjovt med.

I modsætning til andre, har Apple faktisk haft en reel positiv indflydelse på mine tanker, mine handlinger, mit syn på produkter. Det lidt jeg er kommet tættere på Steve Jobs i løbet af bogen, har fået mig til at tænke så det brager. Det er noget ingen andre firmaer eller deres CEO’s rigtigt har formået. De andre har oftest formået at definere for mig, hvad jeg IKKE ville. Apple har hjulpet mig til at finde ud af hvad jeg GERNE vil. Det er en fundamentalt anderledes tilgang – som sætter sig fast i mig, som menneske.

Det var med vemod jeg nåede slutningen. Den dag Steve Jobs døde, var jeg oprigtig ked af det. Da jeg lagde bogen fra mig, var det som en endelig afslutning. At blive tvunget til, definitivt, at sige farvel til en jeg i den grad beundrer. I løbet af bogen kom jeg, på trods af mandens negative sider, til at holde mere af ham. Han var et menneske. Et kompromisløst menneske, drevet af visioner, kærlighed og ideologi, der kun sigtede højere end det bedste.

De mennesker er meget sjældne, synes jeg. Jeg tror heller ikke det er alle der kan være sådan og slippe afsted med det. Det har også en pris at være sådan – jeg tror mange af os ikke er i stand til at betale den pris. Egentlig tror jeg også verden ville være et rigtigt ringe sted hvis alle gik og var sådan.

Men engang imellem, så dukker der nogen så unik op, at han kan tillade sig det. Så unik, at andre ser ham, følger ham, og bliver i stand til at gøre en forskel. Så kompromisløs og passioneret, at verden kun har en mulighed: At ændre sig.

Nu er du så her, ligesom jeg, ved afslutning. Du tænker måske “der var da ikke så meget om bogen ? Jeg fik da f.eks. ikke det og det at vide om Steve Jobs ?”.

Men sådan er det. Detaljerne må du selv få ved at læse bogen. Det jeg prøver at formidle til dig, er betydningen af, og følelserne for, manden, firmaet og produkterne. De revolutioner han har skabt.

Lige nøjagtig der, er kernen i biografien, for mig. Betydningen og følelserne.

Du skal ikke læse denne bog for at få skyts mod manden. Altså, det kan du godt – der er masser hvis man vil det. Du skal læse bogen fordi den bringer dig tættere på et helt andet mindset end det du sandsynligvis selv går og har. For at lære et menneske at kende, dybere. For at lære noget, af en der vitterligt var en mester – om så du kunne lide ham eller ej. Det er det jeg tager med. Og historien om en mand der var hellbent på at skabe et kreativt frirum, og ændre verden. Som ikke stillede sig tilfreds – før han var tilfreds.

Jeg synes Walter Isaacson har gjort et fremragende stykke arbejde. Jeg kom tættere på Steve Jobs. Jeg fik mere baggrundsviden. Jeg fik tænkt og følt – og ændret nogle holdninger. Meget mere kan man vel egentlig ikke rigtig bede om, hverken som forfatter eller menneske ?

Tak Walter. Og tak Steve.

Måske har vi stadig “one more thing” til gode. Jeg håber det. Ellers er der jo, måske, den anden “one more thing“. Det håber jeg også.

Derefter er det til infinity – and beyond.